Sjov på stranden
Strandene omkring Flensborg Fjord og ved Østersøen er perfekte for børn. Ved de fleste strande er sandet fint og hvidt, men vi har også interessante naturstrande, hvor der kan findes sten til små kunstværker. Strandene er børnevenlige, da vandet ikke bliver dybt særligt hurtigt, og for det meste er her kun lidt småbølger, som kun er med til at gøre det sjovt at hoppe i bølgerne.
Flensborg Fjord området har ikke mindre end 300 km kyst, så her er rig mulighed for at finde netop den type strand, der passer bedst til dig. Strandene ved Kærneland i Danmark og Kronsgaard i Tyskland hører til blandt de mest populære. De ligger direkte ved Østersøen og har brede langstrakte strande med det fineste sand - lige et sted til strandsjov og afslapning.
Ferie ved stranden kan være meget mere end bare at bade. Her er masser af muligheder for oplevelser, hvis du bruger sanserne på ture langs fjorden. Bølgerne bringe regelmæssigt fascinerende ting op på stranden, fossilier, spændende sten og hvis du er heldig, også rav. Men med lidt kreativitet kan du også lave en hel unik gave af de spændende strandting. Kun fantasien sætter grænser.
Hvis du ønsker havets hemmeligheder nærmere beskrevet, er dette muligt i Sønderborg hver sommer i juli og august, hvor der etableres en "Blå Flag Station" ved Lystbådehavnen. Under kyndig ledelse af en biolog arrangeres mange aktiviteter for børn, så de får større forståelse for havet og fauna og flora ved stranden og i vandet - mange af aktiviteterne er gratis.
Se Blå Flag program her.
I Glücksburg, Langballig og Maasholm arrangeres der ligeledes informative ture. Flere informationer her. På flere strande er der desuden mulighed for at spille beach-volley, ligesom der også findes legepladser i nærheden af flere strande, hvis der ønskes variation i oplevelserne.




