Flensburg Fjord Regatta

Som optakt til den traditonsrige „Flensburger Rum Regatta“ i weekenden efter Kristi Himmelfart afvikles der en Flenborg Fjord Regatta med start fra Sønderborg fredag den 14. maj.
Her vil der være mulighed for at sejle med på de sagnsomspundne skibe fra Sønderborg til Flensburg. På den måde opleves Flensborg Fjord fra søsiden flankeret af det smukke syn af de mange sejlskibe. Hvis du ønsker at se, og måske fotografere, når de 100 gaffelsejlere starter, kan du stige ombord på MS Feodora, der sejler fra Langballigau i Tyskland og følger regattaen på en 3-timers tur.
Faktisk starter oplevelserne allerede den 13. maj, hvor de smukke fartøjer lægger til i Sønderborg Havn fra ca. kl. 16 om eftermiddagen.















