Gastronomi og Shopping
Sønderborg og Flensburg er populære mål for en inspirerende indkøbstur. I interessante og spændende butikker kan du såvel finde helt specielle ferieminder og gaver til dem derhjemme, som boltre dig i det store udvalg af tøj og brugsting.
Området er samtidig lidt af et gastronomisk mekka med en lang række anerkendte spisesteder i topklasse og en mængde hyggelige restauranter og cafeer. Både i byerne og på landet nyder man godt af den lokale gæstfrihed og det traditionelle køkken.

Moden blomstrer på gågaden i Flensburg
Flensburg er indkøbsbyen mellem Hamburg og København. Her kan man gå i stormagasin, opleve de internationale modebutikker på gågaden eller promenere i glasoverdækkede passager og se på kunst, mode og design. Se mere her ...

Shopping Sønderborg
Sønderborg er opstået omkring Sønderborg Slot og er regionens hovedby. Her finder du mange indkøbsmuligheder caféer og restauranter, så du altid kan finde et hyggeligt sted til at holde pause. Om lørdagen er der ofte frokost underholding på de forskellige spisesteder og byens torve. Se mere her...

Shopping Aabenraa
Aabenraa har Danmarks længste gågade (1,2 km) - afbrudt af mange charmerende torve. Her findes et stort og alsidigt udbud af specialbutikker, små hyggelige caféer og spisesteder. Se mere her...

Den lokale gastronomi
Det lokale køkken trives i Fjordregion. Både i de hyggelige restauranter i Flensburg, Sønderborg og Aabenraa og på egnens mange traditionelle kroer og spisesteder ved fjorden og på landet. Det nordtyske og sønderjyske køkken er kendetegnet af enkle, veltillavede retter, og samtidig har vi flere gourmetrestauranter. Se mere her....




