Deutsch
Større tekst
Mindre tekst

Ringridermuseet i Sønderborg

Det næstældste hus i Sønderborg, et smukt gavlhus fra 1643, rummer Danmarks eneste ringridermuseum. Her kan du se medaljer, sløjfer, ringriderudstyr, heroldhorn og huer m.m. og læse om finurlige ringrideroplevelser.     

Du kan fordybe dig i historien bag ringridningens traditioner, som starter tilbage i Middelalderen. I Augustenborg var ringridningen en del af festlighederne ved Hertug Christian August og hans gemalindes sølvbryllup i 1845. Her deltog 450 ryttere fra hele Als og det bragte ringridningertraditionen til Sønderjylland.

Ringridningen i Sønderborg blev organisatorisk startet i 1888, men pga. krigene blev 100 års jubilæet først holdt 110 år senere i 1998.  

Ringridningen har helt faste regler, den lille ring, som er hængt op mellem 2 stolper, som kaldes galger, skal tages med en lanse på en hest i galop. Samtlige ryttere rider 24 gange gennem galgen og deltager i en konkurrence om konge, kronprinse- og prinsetitlen. Hullet i ringen der anvendes bliver gradvist mindre fra 22 mm til 5 mm. Se mere om ringriderhistorien på Ringridermuseets hjemmeside.  

Åbningstider:
Juni, juli og august: Tirsdag og fredag fra kl. 10 – 16

Besøg for grupper kan aftales året rundt hos Jens Schmidt, tlf. +45 7442 1645.

Adresse:
Ringridermuseet i Sønderborg
Kirkegade 8
DK - 6400 Sønderborg
www.ringridermuseet.dk  

Highlights

Modtag highlightskalenderen via email.

Tilmeld dig her