Nordborg Slot
Idyllisk slot i barokstil med slotssø og voldgrav. Slottet er idag efterskole og kan kun ses udefra.
Slotsparken er åben fra 10 - 17.
Lidt om slottets historie:
Den første borg på Als blev bygget i 1151, som et værn mod Venderne fra Rügen. Denne borg hed Alsborg og skiftede senere navn til Nørreborg da Søndre Borg blev bygget (Sønderborg Slot). Slottet brændte i 1665 og i 1667 overtog hertug- familien slottet og Hertug August genopbyggede slottet som barokslot (færdigt 1678). Slottet var derefter domicil for hertugfamilien indtil 1729, hvor det kom under den danske krone.
I 1766 blev slottet ved en offentlig auktion privatejet og begyndte herefter at forfalde. I 1910 blev slottet genopbygget af en ung tysk arkitekt ved navn A. E. Fink. Men slottet havde en lidt kummerlig skæbne indtil det kort efter genforeningen i 1920 blev købt af grosserer Johan Hansen fra København. I 1921 indrettede Johan Hansen en dansk efterskole på slottet.
Adresse:
Nordborg Slot
Slotsgrunden 1
DK-6430 Nordborg




