Flensburg Sonwik
Sonwik-Marina på Flensborg Fjords østside råder over 375 moderne liggepladser. Der er tale om et meget vellykket eksempel på omdannelsen af et militært anlæg til en civil marina med attraktive omgivelser. Marinabygningerne, som for en dels vedkommende stammer fra kejsertiden, er i dag fredede og anvendes til kontor- og erhvervsformål samt som ejerlejligheder. På havnens ydermole er der moderne ”vandhuse”, hvoraf nogle har egen bådplads, som er forbeholdt ejerne eller lejerne. På grund af vanddybden på over 5 m kan også skibe op til over 75 fod uden problemer anvende havneanlægget. Besejlingen af marinaen er både om dagen og om natten problemløs. Fra nord sejler man til sejlrendetønde 15 og styrer derfra mod sydøst direkte mod havneindløbet. Her finder man en moderne lystbådehavn og en ualmindelig maritim ”landsby”: Boliger, erhverv, maritime serviceydelser, restauranter og smukt restaurerede bygninger giver denne marina i nærheden af storbyen sin særlige charme. Gæstesejlere kan som regel finde liggemuligheder på ledige pladser. Liggepladser anvises af havnefogeden. På trods af de livlige omgivelser kan marinaen tilbyde meget rolige liggepladser. På broerne er der alle forsyningsmuligheder så som el, vand og kabel-tv. Hver bro har desuden sine egne sanitære faciliteter. En bådtankstation, en 3 tons kran samt to gode resauranter og en bistro ligger lige ved havnefogedkontoret.
På kun få minutters gang når man via en grøn offentlig promenade fra det tidligere helt lukkede statslige område til Flensborgs idylliske gamle by. Der er indkøbsmuligheder i bydelen Mürwik i nærheden eller i Flensborgs centrum. Der er busstoppested ca. 500 m øst for havnen. I sommermånederne er der en færgeforbindelse til den indre by og til Solitüde, hvor man kan tage på lange vandreture gennem de dejlige bøgeskove langs fjorden. Marinaen er hjemmehavn for Sonwik Yachtclub e.V. En vandflyver tilbyder rundflyvninger og charterture.
Havnefoged | 0461 / 5050450 |
Havneassistent | 0461 / 3134734 |
Internet | |
Webcam |
Havnepenge:
bis 8 | meter, | Euro 10,- |
8 bis 10 | meter, | Euro 12,- |
10 bis 12 | meter, | Euro 15,- |
12 bis 15 | meter, | Euro 20,- |
bis 25 | meter, | Euro 30/40,- |
ab 25 | meter, | Euro 55,- |
www.charterzentrum.de




