Deutsch
English
Større tekst
Mindre tekst

Aabenraa & Krusaa

Aabenraa er en både særpræget, spændende og aktiv by. Byen fik købstadsrettigheder i 1335. Fra at være et lille fiskerleje udviklede Aabenraa sig i 17- og 1800-tallet til en stor skibs- og søfartsby.

Med den centrale placering i det historiske Sønderjylland er flere nationale og erhvervsmæssige funktioner knyttet til byen, ligesom kulturen er repræsenteret på byens museer og gallerier. Aabenraa har Danmarks længste gågade (1,2 km) afbrudt af små charmerende torve.

Specialbutikker
Her findes et stort og alsidigt udbud af specialbutikker, små hyggelige caféer og spisesteder. Glem heller ikke turen ind ad de krogede sidegader med mange gamle huse og den smukke have i Postmestergården. Om sommeren er der ugentlige ture med vægteren og lokale guider, som beretter om byens historie.

Alene ordet ”Grænselandet” oser af historie, kultur og spændende oplevelser. Her er fjord, skov, plantager og indlandsklitter – et overflødighedshorn af den skønneste natur i Bov, Kruså, Padborg og Kollund ved Flensborg Fjord.

Tag på opdagelse og se alle de historiske seværdigheder bl.a. Frøslevlejren, som i dag rummer 6 forskellige museer og Bov Museum med den store landbrugsudstilling. Nyd også de mange vandre og cykelstier bl.a. Grænseruten, Gendarmstien og Hærvejen, Danmarks ældste vej. Her er folkefester og ægte sønderjydsk stemning og selvfølgelig det gode sønderjyske køkken, som byder på spændende retter.

Klik på billederne

Hus på dansk

Highlights

Modtag highlightskalenderen via email.

Tilmeld dig her

Aabenraa Turistburau

H.P Hanssens Gade 5
DK - 6220 Aabenraa

Tlf. (+45) 74 62 35 00
Fax (+45) 74 63 07 44

E-Mail: info(at)visitaabenraa.dk

Hjemmeside: www.visitaabenraa.dk