Deutsch
Større tekst
Mindre tekst

Graasten og Grænselandet

Gråsten Slot blev oprindeligt indrettet som et jagtslot i midten af det 16. århundrede. Idag samler Regentparret, Dronning Margrethe og Prins Henrik, hele den kongelige familie på slottet hver sommer. Resten af året er slotshaven og slotskirken åben for publikum. Læs mere her.....

Gråsten Skovene byder på flotte naturoplevelser. Hér findes smukke søer opkaldt efter Dronning Ingrid og prinsesserne, samt Danmarks største karpedamme.   Hver onsdag fra 27.06. - 08.08. kan skovene opleves fra hestevogn. Turene udgår fra Ahlmannsparken kl. 17.00 og derefter hver halve time efter behov. Turpriserne er ca. 40 kr. for voksne og ca. 20 kr. for børn.

Papirmuseets By ligger i udkanten af Alnor og er et slaraffenland for folk med kreative evner. Hér kan du blive inspireret til at arbejde i papir og der er et utal af flotte ting, såsom papirklip, gamle kort og origami.

Rinkenæs Gl. Kirke hører til blandt Danmarks ældste kirker. Den blev bygget i romansk stil i 1158 og var oprindeligt omgivet af en lille landsby, som dog forsvandt omkring år 1300. I dag ligger kirken for sig selv, ca. 4 km fra Rinkenæs.

Kværs Hede er en gammel vandreklit, der er blevet stoppet ved hjælp af beplantning. Området består hovedsageligt af nåletræer og lyng.   Her er et særligt interessant planteliv og mange egern, ræve og frøer. Af fugleliv er det de mere typiske skovfugle, som lever her, samt en del rovfugle.   Adgang via grusvej fra vejen mellem Kværs og Søgaard. 

Den lille, kullede kirke i Kværs er opført med romansk kor og skib og senere tilbygget med henholdsvis gravkapel og våbenhus, samt en fritstående klokkestabel fra 1815. Kirkegården er ret speciel, da man har bevaret den gamle skik med at begrave de afdøde på denside af kirken, hvor de før boede.

Egnsmuseet Straagaard Smedie finder du på Skolegade 4 i Kliplev. Her vises smedeværktøj fra 1700-tallet og i stuehuset og stalden kan du få indblik i slægts- og personhistorie fra Kliplev Sogn.
Åbent 01.06 - 01.10: Tirsdag og fredag 15.00 - 17.00 - eller efter aftale på tlf. +45 74 68 76 28.  

Forslag til oplevelser i området omkring Gråsten

Gråsten Slot

Marina Fiskenæs

Cathrinesminde Teglværksmuseet 

Papirmuseet

Gendarmstien

Highlights

Modtag highlightskalenderen via email.

Tilmeld dig her