Deutsch
Større tekst
Mindre tekst

Sønderborg og grænselandet

Sønderborg er regionens største by. Her finder du en interessant sammensætning af Jugendstil, gamle industrimiljøer, ældre bydele og ikke mindst en flot havnefront som er et populært sted at nyde solnedgangen. Byen har intenationalt flair med spændende forretninger og et pulserende caféliv samt mange restauranter og spisesteder.

Byen voksede op i ly af Søndre Borg, der senere blev omdøbt til Sønderborg Slot. Sønderborg Slot blev bygget i 1100-tallet som værn mod venderne. Slottet kendt for at den danske konge, Christian II, sad som fange her og efter sigende, gik hvileløst rundt om det runde bord, så tommelfingeren lavede en fure i stenpladen. Men om det er sandt? - det kan du erfare på slottet. Slottet er idag museum der, udover interessante vandrerudstillinger, huser hele den sønderjyske historie fra middelalderen til vor tid. Det fyrstelige kapel i slottets nordfløj, blev indrettet af Enkedronning Dorothea i årene 1568-70. Dette enestående og smukke kapel er i dag Danmarks ældste, protestantiske fyrsterum og Nordens ældste renæssancekirkerum.

Historiecenter Dybbøl Banke giver indblik i forholdene under krigen i 1864. Besøg centeret og tag på en vandretur på Dybbøl Banke. Fra skanserne kan du nyde den dejlige natur og udsigten over vandet til Sønderborg og Broagerland.

Dybbøl Mølle er Danmarks symbol på tapperhed. Hér ved Dybbøl Mølle står du på skuepladsen for nogle af de mest dramatiske begivenheder i Danmarkshistorien.

Dybbøl Mølle, med en smuk udsigt over det store skanseområde, hvor slaget ved Dybbøl fandt sted den 18. april 1864. Her tabte Danmarkt krigen mod Preussen og Sønderjylland var tysk til Genforeningen i 1920.

Deutsches Museum Nordschleswig i Sønderborg fortæller om livet for det tyske mindretal fra det 19. århundrede og op til vor tid.

I det tidligere vandtårn på Redstedsgade 16, ligger Hatte- og Kvindemuseet med en omfattende samling af såvel dame som herrehatte, der udstilles sammen med tidstypiske beklædninger.
Åbent efter aftale tlf. +45 74 42 68 84.

Museet Sønderborg Sygehus på Sydvang 1, er indrettet i 2 usædvanligt velbevarede operationsstuer fra det gamle tyske flådelazaret i Sønderborg.
Åbent efter aftale tlf. +45 74 18 26 97.

Lokalhistorisk Post & Telemuseum finder du hos Sønderborg Postkontor på Rådhustorvet 1, 1. sal.
Åbent efter aftale tlf. +45 74 43 64 90.

Highlights

Modtag highlightskalenderen via email.

Tilmeld dig her